Du kan leje dette dejlige hus, som vi lige har overtaget, i Borbon, Cebu, i Filippinerne.

Da billederne blev taget, havde vi endnu ikke nået at hygge lidt med brugskunst i stuerne. Men så snart det er gjort, vil der blive taget nye billeder.

Huset har en dejlig stor terrasse, hvor man f. eks. kan invitere de lokale naboer på en rom og cola. En flaske rom koster kr. 4,25. Og med en temperatur på 28 grader skal aftenen nok blive hyggelig!

Skulle I have lyst til at få bragt en middag, kan vi anbefale amatørkokken, Nit. Han laver nogle gode sammenkogte retter.  Og en grillaften klarer han også.

Vi gør opmærksom på, at filippinerne om søndagen og ved fødselsdage kan være højrøstede og larmende, hvilket er en del af deres kultur og traditioner.

Stort køkken med alt hvad du behøver. Opholdsstue med tv. Parabolsignal kan købes billigt. Der er DVD-afspiller. Udvalget af film er stort i butikkerne i byerne, og naboerne låner sikkert også gerne deres film ud. Så skulle det regne, behøver I ikke kede jer!

 

2 soveværelser, det ene med udgang til terrasse

Hvert soveværelse, har eget toilet, og bruseniche